Sådan undgår du tilsodning af din motor

Vidste du, at din motor tilsoder med tiden og hvordan du kan undgå det? Hvis ikke, så frygt ej, du er langt fra den eneste. Vi guider dig her til, hvordan du passer bedst på din motor.

Har du oplevet at din bil er blevet lidt sløvere i optrækket med tiden, eller at den kører kortere på en liter brændstof? Og har du oplevet, at det støjer mere i kabinen end ved køb, eller at motorgangen virker ujævn?

Hvis ja, så er din motor højst sandsynligt fyldt med snavs og sod, som kan have mange konsekvenser for bilens levetid. Læs med her, og lær hvordan du let og enkelt undgår en sløvere bil.

Kør længere ture

Den største årsag til en tildsodet motor, er at der ofte køres mange kortere ture - altså ture under 30 km, hvor motoren ikke når at blive driftsvarm. Kører du derimod ture, der er længere end 30 km, bliver motoren varmet op og kan delvist rense sig selv. Flere essentielle dele af motoren bliver tilsodet ved kortere ture, herunder indsprøjtningsdyserne og EGR-ventilen. Sidstnævnte styrer hvor meget udstødningsgas, der recirkuleres og renses, og spiller altså en betydelig rolle i forhold til bilens CO2-udledning.

Driftsmæssig og økonomisk fordel med en motorrens

Klimasituationen taget i betragtning er ovenstående selvfølgelig af stor betydning. Men måske tiltales du mere af at kunne mærke en driftsmæssig og økonomisk forskel? En tilsodet motor, hvad end der er tale om diesel eller benzin, forringer trækkræften og accelerationsevnen, giver ujævn motorgang og øger dit benzinforbrug med mere end 10 procent.

Renser du din motor for den indvendige tilsodning, vil du altså opleve bedre motorgang, bedre trækkræft og acceleration samt op til 10 procents forbedring i din brændstoføkonomi.

Bedste resultat med HYDRIVE

Du kan selv bekæmpe en tilsodet motor ved at tage bilen på en længere tur, hvor du kommer op i høj fart og mange omdrejninger. Dette holder tilsodningen nede, men er ikke tilstrækkeligt på sigt. Det bedste du kan gøre for din bils levetid er at give den en brintmotorrens.

Ved en brintmotorrens pumpes der højaktivt brint ind i motoren, og i løbet af 20 minutter fjernes der sod fra bilens mest essentielle dele – 100 procent miljøvenligt! Du kan finde mere information om vores rensemaskiner og teknologien bag på vores hjemmeside – eller booke en rens på et værksted tæt på dig!

Book en rens i dag

Tilbage til oversigt