Jobtilbud - Salgsansvarlig for Jylland

Salgsansvarlig for Jylland

Har du lyst til at træde ind i en virksomhed i rivende udvikling?

Ønsker du at udvikle dig som sælger og være med til at øge kendskabet til HYDRIVE?

 Så er her en rigtig spændende mulighed for dig, som evner at planlægge sin egen hverdag og har et drive ud over det sædvanlige.

Du vil få ansvaret for Jylland, og du refererer til vores Sales Director. Du planlægger selv dine kundebesøg i distriktet, hvor du både udbygger samarbejdet med eksisterende partnere og udvider kundeporteføljen, idet du udvælger og opsøger potentielle kunder. Din hverdag som sælger indebærer mange kundebesøg, og din arbejdsdag foregår ude ved kunderne.

Bopæl: Du er sikkert bosiddende centralt i Jylland.

Erfaring: Du har været kørende sælger tidligere, med opsøgende salg som spidskompetence og gerne med erfaring og netværk i autobranchen.


Hovedansvarsområder
:

  • Opsøgende salg hos værksteder, bilforhandlere, bilistbutikker, bilpleje-centre m.fl.
  • Distriktet vil være Jylland 
  • Vedligehold af eksisterende kunder (partnere)
  • Lave mindre flådeaftaler til vores partnere
  • Deltagelse på messer, events og åbent hus-arrangementer hos vores partnere.


Kompetencer
:

  •  Solid erfaring fra sælgerjobs – evt. i autobranchen
  • God forretningsforståelse, og kan se mulighederne i et unikt brand og koncept som HYDRIVE
  • Arbejder selvstændigt, effektivt og struktureret
  • Målrettet og budgetorienteret

Vi kan tilbyde:

  •  Attraktiv lønpakke bestående af god fast grundløn samt god provisionsordning
  • Firmabil på gule plader
  • Hjemmearbejdsplads med pc og telefon

 Del af en innovativ virksomhed med højt til loftet og masser af smil :)

Lyder dette som noget for dig, så send en ansøgning med CV til Sales Director Morten Ernstsen på mne@hydrive.com, og har du spørgsmål inden, kan han kontaktes på 3091 3043.

Samtaler afholdes løbende på vores hovedkontor i Hedensted.

 

 Følg os på Facebook @hydrive.dk

Tilbage til oversigt